Året var 1924, da gæsterne i New York City's Hotel Commodore lobby besluttede, at det første køretøj skulle bære Chryslers navn - "Chrysler Six". For Walter P. Chrysler var dette det største øjeblik i hans liv. Han viste både sit tekniske talent og kendskab til markedet.
Chryslers egentlige motiv var at få sit køretøj til at deltage i New York Automobile Show. Dette var dog umuligt, da hans køretøj endnu ikke var i produktion, hvilket var et krav. Chryslers løsning var at udstille bilen i hotellobbyen, da mange udstillere og investorer passerede her dagligt.
Hans strategi betalte sig til sidst, da Chase Securities bankdirektør udskrev en check på 5 millioner dollars til Maxwell Motor Corp. (hvor Chrysler var formand) til fremtidig investering og produktion.
Et år senere, den 6. juni 1925, købte Chrysler Maxwell Motor Comp. og startede Chrysler Corporation. Virksomheden ekspanderede kraftigt og havde allerede 3.800 forhandlere i USA inden årets udgang, samt en imponerende indtjening på 17 millioner dollars. Chrysler Corporations fremgang fortsatte årtiet ud, med et antal vellykkede lanceringer - bland andet i 1927 med Imperial 80. Imperial 80 var ikke bare Chrysler's første cabriolet, men var også den første Chrysler, som blev præsenteret i annoncer med farve.